Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Grønne fiskedeller med spinat-kartofler og ærtesalat med ramsløg

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pose ærter
  • 3-4 blade ramsløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bundt spinat
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 bæger gulerødder i strimler
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og ærter, og skyl frugt og grønt.

Spinat-kartofler (del 1)
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse).

Ærtesalat
  1. Kog ærter i usaltet vand i 2-3 min. Afdryp dem godt i en sigte, mens de køler af.

  1. Snit imens ramsløg fint, og rør sammen med yoghurt i en skål. Vend de afkølede ærter i, og smag til med salt og peber.

Spinat-kartofler (del 2)
  1. Hæld vandet fra kartofler, og kom kartofler i en skål.

  1. Hak spinat groft, og tør gryden af. Varm lidt olie op i gryden, og sautér spinat i 2 min. Vend kartofler med spinaten i gryden, og varm det hele godt igennem i 2 min. Smag til med salt.

Fiskedeller og sprøde gulerødder
  1. Varm en pande op, og tilsæt lidt olie. Form fiskefarsen til små deller, og steg dem ved middelhøj varme i ca. 4 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

  1. Vend imens gulerødder fra bægeret med lidt olivenolie i en skål. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering

Spis fiskedeller med spinat-kartofler, ærtesalat og sprøde gulerødder.

-