Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne fiskefrikadeller med flødestuvet porre og rustik mos

Grønne fiskefrikadeller med flødestuvet porre og rustik mos

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (evt. skuret)
  • 1 grøn citron (i både)
  • 1 pose brøndkarse (groft plukket – se køkkennote)
  • 1 rød peberfrugt (i både til snackgrønt)
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • 1 porre (i tynde skiver)
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Skyl altid porrer ekstra grundigt – både inden du skærer dem, og når de er skåret. De er nemlig tit fyldt med sand. Dryp dem også grundigt af, inden du skal bruge dem.

Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft, du behøver nemlig ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur evt. kartoflerne imens.

3. Kom kartoflerne i en stor gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem knapt møre under låg, ca. 15 minutter. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 minutter.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene, brøndkarsen og peberfrugtbådene i hver sin lille skål, eller anret det hele på et fad.

5. Læg fiskefrikadellerne i et ovnfast fad, og varm dem i ovnen i 8-10 minutter.

6. Sauter porreskiverne i olivenolie og gerne en smule smør på en varm pande i 3-4 minutter, til de falder sammen, men uden at de tager farve.

7. Rør imens en dressing af 1 spsk. sukker og 3-4 spsk. eddike.

8. Tilsæt fløden til porren, og lad det koge tykt, ca. 2 minutter. Smag til med lidt citronsaft og salt.

9. Dræn vandet fra kartoflerne, og skær dem i grove stykker, mens de stadig er helt varme. Kom kartoffelstykkerne tilbage i gryden, og sæt gryden tilbage på varmen.

10. Hæld dressingen over kartoflerne, og lad kartofler og dressing smelte sammen. Sluk for varmen, og smag til med salt.

Servering
Anret rustik kartoffelmos toppet med brøndkarse, og server fiskefrikadeller, flødestuvet porre og snackpeber til. Dryp med citronsaft.

-