Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne fiskefrikadeller med bagte gulerødder, linser og rosmarin-dressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 pose gulerødder
  • 1 citron
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger honning
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Hvis du vil have lidt mere smag i dine linser, kan du evt. koge dem i bouillon i stedet for bare vand.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og tænd ovnen på 200 °C. Skyl linserne og al grønt.

Linser og gulerødder
  1. Kog linserne møre i letsaltet vand, 15-16 min. (se køkkentip). Dræn vandet fra, og smag til med salt og peber.

  1. Flæk gulerødderne på langs, og vend dem med olie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag gulerødderne i ovnen i 10-15 min., til de er møre, men stadig har lidt bid.

Dressing, fiskefrikadeller og salat
  1. Halvér citronen, og pres halvdelen af saften i en lille skål.

  1. Pluk og hak rosmarinen fint. Rør rosmarinen, honningen og 2-3 spsk. olie med citronsaften, og smag dressingen til med salt.

  1. Varm lidt olie op på en pande. Klip enden af rullen med fiskefars, og sæt fiskefrikadeller direkte fra rullen på panden. Tryk dem let med en ske, og steg dem i 4-5 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.

  1. Skær imens salaten i grove stykker, og kom den i en skål.

Servering

Anret linser, salat, bagte gulerødder og fiskefrikadeller på tallerkener. Dryp linser, gulerødder og salat med rosmarin-dressing, og dryp fiskefrikadellerne med overskydende citronsaft.

-