Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne fiskefrikadeller med pommes frites, dip og spidskålssalat med clementiner

Grønne fiskefrikadeller med pommes frites, dip og spidskålssalat med clementiner

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser pommes frites
  • 1 bundt persille
  • 1 bæger creme fraiche
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 2 clementiner
  • ½-1 grøn citron
  • 1 pakke grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (balsamico eller æbleeddike)
  • evt. sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Vores pommes frites kommer fra frost og kan derfor ikke fryses igen, så spis enten dem alle i dag, eller gem halvdelen, og nyd en omgang sprøde pommes frites igen i morgen.

Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul. De to citrusfrugter ligner hinanden til forveksling, så er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den. 


Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200°C, og find 1 pande, samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem. 

Pommes frites 
1. Bred fritterne ud på en bageplade med bagepapir. Kom dem i ovnen med det samme, og bag dem gyldne og sprøde, ca. 25 min. Vend dem undervejs. Krydr evt. med lidt salt inden servering.

Salat, snacks og dip
2. Skyl imens alle grøntsager og persillen.

3. Pluk persillen let, og hak den fint. Rør den sammen med creme fraichen i en skål, og smag til med salt, peber, lidt eddike og evt. en knivspids sukker. 

4. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Læg dem på en tallerken til servering.

5. Snit kålen fint. Skræl clementinerne, del dem i både, og skær bådene over på midten. Pres saft af citronen.

6. Vend 2 spsk. olivenolie med citronsaften i en salatskål, og vend kål og clementin i dressingen. Smag til med salt og peber.

Grønne fiskefrikadeller
7. Varm lidt olie op på en pande, og steg de grønne fiskedeller ved middel varme, til de er gyldne og gennemvarme, 2-3 min. på hver side.

Servering
Anret pommes frites på et fad, og servér med dip, fiskefrikadeller, spidskålssalat og gulerodsstave. 

-