Grønne frikadeller med ovnkartofler og slaw
4 personer
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 2 bundter kinesisk purløg
- ½ pose gulerødder
- 2 æbler
- 1 bæger creme fraiche
- 1 citron
- 1 pakke grønne frikadeller
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
- Evt. hvidløg
Inden du går igang
Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler
Skær kartoflerne i både, og vend dem med olie og salt. Bag dem møre i ovnen, ca. 20 min.
Slaw
Snit purløget fint. Riv gulerødderne og æblerne fint, og vend det hele sammen med creme fraichen. Halvér citronen, og smag slawen til med salt, peber og lidt citronsaft. Smag evt. også til med lidt revet hvidløg.
Grønne frikadeller
Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg de grønne frikadeller på begge sider ved middel varme, til de er gennemvarme og gyldne, 7-8 min. i alt.
Servering
Servér de varme deller med ovnkartofler og slaw. Dryp evt. efter med lidt citronsaft.