Grønne kyllingefrikadeller med gomadressing, bagt fennikel, perlebyg og pære
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 fennikel
- 1 pose perlebyg
- 1 rulle grøn kyllingefars
- 1 pære
- 1 pose gomadressing
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Håndfuld 1+2: Peberfrugt, fennikel, pære
Håndfuld 3: Kyllingefars
Håndfuld 4: Perlebyg
Fedt: Olivenolie, gomadressing
Smagsgivere: Salt, peber, eddike
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg samt frugt og grønt.
Skær peberfrugt i kvarte, og skær fennikel i 4-8 både gennem roden.
Kom grøntsager i et ildfast fad. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem gyldne og møre i ovnen i 15-20 min.
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne, 3-4 min. i alt.
Læg frikadeller i et ildfast fad, og bag dem færdige i ovnen i 8-10 min.
Skær imens pære i små tern, og vend med lidt eddike. Smag til med lidt salt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Gem risene på køl i en lufttæt beholder til dag 3.
Anret perlebyg, og kom bagt grønt ovenpå. Top med marineret pære. Anret grønne kyllingefrikadeller ved siden af, og dryp med gomadressing.