Grøntsagsfrikadeller og couscoussalat med hvidløgsdressing og stegte padrón-pebre
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- ½-1 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 agurk
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pakke grøntsagsfrikadeller
- 1 bakke padrón-pebre
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Nogle gange kan det være svært at stege padrón-pebre møre i panden. Hvis det er tilfældet, så tilsæt forsigtigt 1-2 dl vand til panden, læg låg over, og lad dem dampe sig møre, 2-3 min. Dræn vandet fra inden spisetid.
Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand, salt og ½-1 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Pil og pres hvidløg. Smag yoghurt til med hvidløg og lidt salt.
Skær agurk i tern. Pluk og snit persille groft.
Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend med agurk og persille. Smag til med olivenolie, lidt eddike, salt og peber.
Varm en pande op, tilsæt en lille smule olie, og steg grøntsagsfrikadeller sprøde og gennemvarme, 3-4 min. på hver side. Kom dem på en tallerken.
Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg padrón-pebre ved høj varme, til de er brunede og møre, 3-4 min. (se køkkentip). Krydr med salt.
Anret couscoussalat og stegte grøntsagsfrikadeller. Dryp med hvidløgsdressing, og spis stegte padrón-pebre til.