Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Grøntsagsfrikadeller og couscoussalat med hvidløgsdressing og stegt peberfrugt

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 hvidløgsfed
  • 1 madagurk
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke grøntsagsfrikadeller
  • 1 palermo-peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.

Couscoussalat og hvidløgsdressing
  1. Kom couscous i en skål. Tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Smag yoghurt til med presset hvidløg og lidt salt.

  1. Skær agurk i tern. Pluk persille, og snit den groft.

  1. Vend couscous med agurk og persille, og smag til med olivenolie, lidt eddike, salt og sort peber.

Grøntsagsfrikadeller
  1. Varm en pande op, tilsæt en lille smule olie, og steg grøntsagsfrikadellerne sprøde og gennemvarme, 3-4 min. per side. Kom dem på en tallerken.

Stegt peberfrugt
  1. Skær peberfrugt i strimler.

  1. Varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den er brunet og mør, 3-4 min. Krydr med salt.

Servering

Anret couscoussalat og stegte grøntsagsfrikadeller. Dryp med hvidløgsdressing, og spis stegt peberfrugt til.

-