Grøntsagsfrikadeller og couscoussalat med hvidløgsdressing og stegt peberfrugt
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- ½-1 hvidløgsfed
- 1 madagurk
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pakke grøntsagsfrikadeller
- 1 rød peberfrugt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Kom couscous i en skål. Tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Smag yoghurt til med presset hvidløg og lidt salt.
Skær agurk i tern. Pluk persille, og snit den groft.
Vend couscous med agurk og persille, og smag til med olivenolie, lidt eddike, salt og sort peber.
Varm en pande op, tilsæt en lille smule olie, og steg grøntsagsfrikadellerne sprøde og gennemvarme, 3-4 min. per side. Kom dem på en tallerken.
Skær peberfrugt i strimler.
Varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den er brunet og mør, 3-4 min. Krydr med salt.
Anret couscoussalat og stegte grøntsagsfrikadeller. Dryp med hvidløgsdressing, og spis stegt peberfrugt til.