Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Grøntsagslasagne med sprød hjertesalat, stegte æg og chili

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 2 squash
  • ½ pose sorte oliven
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 bæger mascarpone
  • ½-1 pakke friske fuldkornslasagneplader
  • 6 æg
  • 2 hjertesalater
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Eventuelle rester af lasagnen kan gemmes på køl til næste dag.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, squash, tomatsauce, hjertesalat

Håndfuld 3: Æg

Håndfuld 4: Lasagneplader

Fedt: Olivenolie, mascarpone, oliven

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, chili

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl grøntsager og chili.

Grøntsagsfyld til lasagne
  1. Pil løg og hvidløg. Skær løgene i små tern, og snit hvidløget fint. Skræl gulerødderne, og riv dem samt squashene groft.

  1. Hak olivenene groft.

  1. Varm 1 spsk. olie op i en gryde, og steg løg og gulerødder i 2-3 min. Kom tomatsauce, sorte oliven og 1-1½ dl vand ved, og lad det simre i 6-7 min. Smag til med salt og peber.

Mascarponecreme
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg squash og hvidløg i ca. 1 min. Tag det af varmen, og vend grøntsagerne med mascarpone, salt, peber og en smule vand, til konsistensen er cremet.

Grøntsagslasagne
  1. Fordel grøntsagsfyld, mascarponecreme og lasagneplader i lag i et ovnfast fad – start og slut med grøntsagsfyldet. Gentag, indtil grøntsagsfyld og mascarponecreme er brugt op.

  1. Bag grøntsagslasagnen i ovnen i 20-25 min., til lasagnepladerne er møre.

Sprød salat med stegte æg og chili
  1. Varm 1 spsk. olivenolie op på en pande. Slå æggene ud på panden, og steg dem i 2-3 min på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Del salaten i bladene, og kom dem på et fad. Snit chilien fint.

  1. Dryp lidt eddike over salaten, top med de stegte æg, og drys til sidst med fintsnittet chili.

Servering

Servér grøntsagslasagne med sprød hjertesalat, stegte æg og mild chili.

Idékassen