Grydestegt filet af gris med champignon og sennep, varm kartoffelsalat og marineret spidskål med pære
Ingredienser
- 1 rødløg
- 1 pose kartofler
- 1 pakke svinefilet
- ½ spidskål
- 1 pære
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 brev dijonsennep
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker
Skyl alt frugt og grønt.
Skær løget i skiver. Skær kartoflerne i skiver a ½ cm.
Varm en bredbundet gryde op, tilsæt olie, og sautér løg 3-4 min., uden at det tager farve.
Tilsæt kartoffelskiver og vand [1p: 1 dl |2p: 2 dl] til gryden, og kog det under låg i 8-10 min. (se køkkentip). Tilsæt lidt vand, hvis det er ved at koge tørt. Kartoflerne skal være lige akkurat møre.
Smag kartoffelsalaten til med lidt eddike, lidt sukker, godt med friskkværnet sort peber og lidt salt.
Varm en lille stegegryde op med lidt olie, og brun kødet på alle sider, til det er smukt lysebrunt hele vejen rundt, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og skru ned til lavt blus. Lad det simre i endnu 8 min. under låg.
Snit imens spidskålen fint. Skær pære i tynde skiver. Vend spidskål og pære sammen med lidt olie og eddike i en salatskål. Krydr med peber og lidt salt, og vend grundigt rundt.
Tag kødet op af gryden, og lad det hvile. Kom champignoner i gryden, vend dem grundigt i stegeskyen, og steg dem ved middel varme i 2-3 min.
Tilsæt 1-2 tsk. sennep og 1-3 spsk. vand. Kog forsigtigt igennem under omrøring, og smag evt. til med mere peber, sennep og salt.
Skær kødet i tynde skiver, og top med champignoner og senneps-sky. Spis varm kartoffelsalat og marineret spidskål med pære til.