Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Minutstykker af filet med cremet fennikel og blommesalat med palmekål

1 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel
  • 1 løg
  • 1 bundt palmekål
  • Alle blommerne
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 1 bæger fløde
  • 1 pose perlebyg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Fennikel, løg, palmekål, blomme

Håndfuld 3: Minutstykker af filet

Håndfuld 4: Perlebyg

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, eddike

Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær fennikel i tynde skiver. Pil og flæk løg, og skær derpå i tynde, halve skiver. Pluk og snit palmekål i grove stykker. Skær blomme i tynde skiver.

Minutstykker af filet
  1. Varm en gryde op, og tilsæt lidt olie. Brun minutstykker på alle sider, ½-1 min. per side. Tag derefter kødet op.

  1. Varm en smule ny olie op i gryden, tilsæt fennikel og løg, og steg det i 1 min. Tilsæt fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Læg låg på, og lad det simre i 8-10 min.

  1. Kom minutstykker tilbage i gryden, og lad dem simre med i 1-2 min.

Perlebyg
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.

Blommesalat
  1. Varm en pande op, tilsæt en lille smule olie, og steg palmekål ved høj varme i 1 min. Tilsæt forsigtigt lidt vand til panden, og lad kålen dampstege sig mør, 2-3 min. Hæld evt. overskydende vand fra.

  1. Vend stegt palmekål og blomme sammen, og smag til med lidt eddike, en smule salt og godt med peber.

Servering

Anret perlebyg, og top med minutstykker af filet og grønt i flødesauce. Spis blommesalat til.

-