Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gulerodssuppe med kokosmælk, ingefær, chili og appelsin

Gulerodssuppe med kokosmælk, ingefær, chili og appelsin

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne (skuret eller skrællet og i stykker a 2 cm)
  • 1 pose røde linser
  • 1 løg (hakket groft)
  • ½ rød chili (hakket)
  • 1 stykke ingefær (2 spsk. revet)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 bundt koriander (stilke og blade hakket groft)
  • 1 appelsin (skallen revet, resten halveret)
  • 2 poser ristet sesam

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

1. Sæt vand over til røde linser og suppe, fx i en elkedel.

2. Skur eller skræl gulerødderne, og skær dem i stykker a 2 cm.

3. Varm en bredbundet og gerne tykbundet gryde op, tilsæt en smule olie, og rist gulerødderne i 8-10 min. ved middel varme.

4. Skyl imens linserne i koldt vand, og kom dem i kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog i 15-20 min., og smag til med salt.

5. Skyl og klargør løg, chili og ingefær. Kom det i gryden med gulerødderne efterhånden, som det bliver klart, og steg i 1-2 min. mere.

6. Hæld kokosmælken og 7 dl kogende vand over grøntsagerne, men gem evt. en smule af den fede del af kokosmælken til at toppe med. Kog op, og lad suppen simre under låg i 10-15 min.

7. Skyl og klargør imens korianderen og appelsinen som angivet i ingredienslisten. Kom korianderen i en lille skål til servering.

8. Blend suppen glat, fx med en stavblender. Smag til med salt samt appelsinsaft og -skal, og justér evt. konsistensen med mere kogende vand.

Servering
Kom de kogte røde linser i skåle, hæld gulerodssuppen over, og top med ristet sesam og koriander. Dryp evt. resterende kokosmælk over.

-