Stegt gris med søde gulerødder, karamelliserede løg og salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 hjertesalat (delt i blade)
-
Alle gulerødderne (skuret)
-
1 svinefilet
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Bløde karamelliserede løg er en skøn klassiker til en god hakkebøf eller som her til stegt gris. Det er vigtigt, at løgene steges stille og roligt – så længe som muligt – uden at blive for mørke. Steg derfor løgene så længe, du har mulighed for. Vend evt. frisk hvidløg og muskat i, inden du tager dem af panden.
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
2. Varm en rummelig gryde op, kom lidt olie i, og steg gulerødderne ved middel varme i 15-20 minutter, så de bliver skønt møre, sødmefulde og saftige. Krydr med havsalt, og smag dem til med en smule eddike.
3. Kom løgbådene i en kasserolle med ½ dl olivenolie, og steg dem ved middel varme, til de er flot karamelliserede (se køkkennote), ca. 8-10 minutter. Krydr med havsalt, og smag til med eddike.
4. Vend hjertesalaten med lidt olivenolie og eddike, og kom den i en skål.
5. Dup svinefileten tør, og skær den evt. i to medaljoner. Krydr med havsalt og sort peber.
6. Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg medaljonerne i 3-4 minutter på hver side.
Servering
Nyd den stegte gris sammen med de sødmefulde gulerødder, karamelliserede løg og sprød hjertesalat. Drys med karse.