Stegt spidskål med bergamotte, cremet grøntsagssauce og quinoa
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose quinoa
-
2 bægre chunky nordisk sauce
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: I denne uge får du bergamotte med i din kasse. Bergamotten har en helt særlig duft, som især viser sig, hvis du skraber lidt i frugtens skræl – det er der, alle de æteriske olier sidder.
Duften kender du måske fra engelsk Earl Grey te eller Althea-bolcher. Smagen af saften er mere sød end en citron, men ikke helt så sød som en appelsin.
Inden du går i gang: Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel. Find 2 gryder, 1 pande samt alle ingredienserne frem.
1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 5 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
2. Skyl og klargør grøntsager, havesyre og bergamotte som angivet i ingredienslisten.
3. Kom bægerene med den nordiske sauce i en gryde sammen med gulerodsternene, og lad dem simre møre under låg, ca. 10 min.
4. Varm imens en anden pande op med lidt olie, og steg kålen i 8-10 min. i alt, til skærefladerne er karamelliserede. Krydr med salt og peber.
Servering
Anret den stegte spidskål og quinoa i dybe tallerkener, top med nordisk sauce med gulerødder, drys med havesyre, dryp med bergamotte, og nyd straks.