Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gullasch med kartoffelmos, peberfrugter og brøndkarse

Gullasch med kartoffelmos, peberfrugter og brøndkarse

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 bægre gullasch
  • 2 bægre kartoffelmos
  • 2 røde peberfrugter (kerner fjernet, i strimler)
  • 2 gule peberfrugter (kerner fjernet, i strimler)
  • 1 bæger fløde
  • 1 bæger topping (rødbede, gulerod og selleri)
  • 1 bundt brøndkarse (plukket groft med fingrene)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

Inden du går i gang: Find to gryder, en pande og alle ingredienserne frem.

1. Kom gullaschen i en gryde, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarmet, 7-8 min. – tilsæt evt. 1-1½ dl vand, hvis saucen er for tyk.

2. Varm forsigtigt kartoffelmosen op i en anden gryde, evt. med lidt vand i bunden, 6-8 min. Vend rundt i mosen undervejs, så den ikke brænder på.

3. Skyl og klargør imens peberfrugterne og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugterne ved middel varme, til de er møre, 4-5 min. Smag til med salt og et par dråber eddike.

5. Tilsæt fløde til gullaschen, varm det igennem 1 minuts tid, og smag til med salt og sort peber.

Servering
Fordel kartoffelmos på tallerkener, og top med gullasch, stegte peberfrugter, snittet topping og brøndkarse.

-