Gullasch med kartoffelmos, peberfrugter og brøndkarse
Opskrift
Ingredienser
-
2 bægre gullasch
-
2 røde peberfrugter (kerner fjernet, i strimler)
-
2 gule peberfrugter (kerner fjernet, i strimler)
-
2 bægre fløde
-
1 bæger topping (rødbede, gulerod og selleri)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.
Inden du går i gang: Find to gryder, en pande og alle ingredienserne frem.
1. Kom gullaschen i en gryde, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarmet, 7-8 min. – tilsæt evt. 1½-2 dl vand, hvis saucen er for tyk.
2. Varm forsigtigt kartoffelmosen op i en anden gryde, evt. med lidt vand i bunden, 6-8 min. Vend rundt i mosen undervejs, så den ikke brænder på.
3. Skyl og klargør imens peberfrugterne og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugterne ved middel varme, til de er møre, 4-5 min. Smag til med salt og et par dråber eddike.
5. Tilsæt fløde til gullaschen, varm det igennem 1 minuts tid, og smag til med salt og sort peber.
Servering
Fordel kartoffelmos på tallerkener, og top med gullasch, stegte peberfrugter, snittet topping og brøndkarse.