Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gullasch med porre-kartoffelmos og snackgrønt

Gullasch med porre-kartoffelmos og snackgrønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 porre (snittet fint)
  • 2 bægre gullasch
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 gul peberfrugt (i stave)
  • 1 pose brøndkarse (plukket groft)
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler og porre i en elkedel. Find to gryder og alle ingredienserne frem.

1. Skyl kartoflerne og porren, og snit porren fint. Kom begge dele i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog det hele mørt under låg, ca. 15 min.

2. Hæld gullaschen i en anden gryde sammen med ½-1 dl vand, og varm den igennem i 8-10 min. under låg. Rør rundt undervejs, og tilsæt evt. lidt vand, hvis gullaschen er for tæt. Smag til med salt og peber inden servering.

3. Skyl og klargør imens de resterende grøntsager som angivet i ingredienslisten.

4. Anret de hele cherrytomater samt agurke- og peberfrugtstavene på et fad, og kom brøndkarsen i en skål.

5. Afdryp kartoflerne og porren, og mos det groft, fx med et piskeris. Smag mosen til med creme fraiche og salt.

Servering
Anret porre-kartoffelmos med gullasch i dybe tallerkener, top med brøndkarse, og servér snackgrønt til.

-