Gyldenstegt kylling og pasta i flødesauce med squash og friske tomater
Ingredienser
- 1 squash
- 3 tomater
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pose maccheroni
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Retten i dag er let og ligetil, men hvis du ønsker at tilføje noget, kunne det fx være revet parmesan eller chilisauce.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skær squash og tomat i tern. Pluk og hak persille groft. Gem persille til topping.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Skær kødet i strimler. Varm lidt olie op på en rummelig pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt ved middel varme, 5-6 min. Kom kødet i en skål.
Varm lidt ny olie op på panden, og steg squash i 2 min. Tilsæt fløde, og kog op, til det har en cremet konsistens, 1-2 min. Vend tomater i saucen.
Kom pasta og kylling på panden, og vend det hele godt over varmen i 1-2 min. Smag til med salt og peber.
Anret pastaretten i skåle, og top med persille (se køkkentip).