Gyldenstegt kylling og pasta i flødesauce med asparges og friske tomater
Ingredienser
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt grønne asparges
- 3 tomater
- 1 pose maccheroni
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Retten i dag er let og ligetil, men hvis du ønsker at tilføje noget, kunne det fx være revet parmesan eller chilisauce.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pluk og hak persille groft. Gem til topping. Skær evt. træede ender af asparges, og skær resten af aspargesene i 3-4 cm stykker. Skær tomat i tern.
Kog pasta al dente i saltet vand i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Skær kødet i strimler. Varm lidt olie op på en rummelig pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt ved middel varme, 5-6 min. Kom kødet i en skål.
Varm lidt ny olie op på panden, og steg asparges i 2 min. Tilsæt fløde, og kog det op, til det har en cremet konsistens, 1-2 min. Vend tomater i saucen.
Kom pasta og kylling på panden med grøntsager og fløde, og vend det hele godt over varmen i 1-2 min. Smag til med salt og peber.
Anret kylling og grøntsager i flødesauce i skåle, og top med persille.