Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf med cremet grønkålssalat, ristede solsikkekerner og stegte ris

Hakkebøf med cremet grønkålssalat, ristede solsikkekerner og stegte ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser solsikkekerner
  • ⅔ af grønkålen (ribbet og hakket fint)
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 bundt bredbladet persille (hakket)
  • 1 bæger rødbeder i strimler
  • 2 æbler (i smalle både)
  • 1 portion brune ris (kogt på dag 1)
  • 1 pakke hakket kalvekød

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker
  • sennep

Sådan gør du

Køkkennote: Når du ribber grønkål, er det nemmest at hive de bløde blade fra de grove stilke. Stilkene er for grove at tygge i, men de kan evt. juices, hvis du er til det.

1. Rist solsikkekernerne gyldne på en tør, varm pande. Kom dem i en lille skål.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne, æblerne og persillen som angivet i ingredienslisten. 

3. Kom grønkålen i en stor skål, drys med ½-1 tsk. salt og 1 tsk. sukker, og kram kålen godt med hænderne.

4. Rør yoghurten med hvidløg, persille og 1-2 tsk. sennep, og smag dressingen til med salt og peber.

5. Vend grønkålen med dressingen, og vend dernæst rødbedestrimler og æblebåde i salaten.

6. Varm panden op igen, tilsæt 4 tsk. olivenolie, og steg risene i nogle minutter, til de er godt varme.

7. Form imens kødet til 4 hakkebøffer, og krydr dem med salt og peber. Varm en grillpande godt op, og grill hakkebøfferne i ca. 3 min. på hver side, til kødsaften er klar.

Servering
Anret de stegte ris på tallerkener, og top med den cremede grønkålssalat. Drys med ristede solsikkekerner, og server de saftige hakkebøffer til.

-