Hakkebøf med grønt og persille-kartofler
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- 1 bundt kruspersille
- 1 rødløg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 squash
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 brev BBQ-krydderiblanding
- 2 tomater
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, citronen og persillen.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 min. Dræn vandet fra kartoflerne.
Tag halvdelen af kartoflerne fra, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen.
Pluk og hak persillen groft. Knus resten af kartoflerne let med en gaffel, og tilsæt hakket persille, ½ tsk. olivenolie, salt og peber.
Pil imens rødløg og hvidløg, skær rødløget i tynde både, og skær hvidløgene i tynde skiver. Skær squashen i mindre tern.
Form kødet til 2 hakkebøffer, pensl bøfferne med 1½ tsk. olie, og krydr med lidt BBQ-krydderi, salt og peber.
Varm en grillpande (eller en almindelig pande) godt op, og grill hakkebøfferne i ca. 3 min. på hver side, til kødsaften er klar, når du stikker i dem. Kom squash, hvidløg og rødløg på panden, når du vender bøfferne, og drys evt. med et nip BBQ-krydderi.
Skær tomaterne i tern. Riv citronskallen, og halvér derefter citronen.
Vend tomaterne med revet citronskal, citronsaft og lidt BBQ-krydderi.
Nyd hakkebøf toppet med tomater, og spis stegt grønt og persille-kartofler til.