Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf med grøntsager og stegte tandoori-kartofler

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose belugalinser
  • 1 bundt grønkål
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 portion kogte kartofler
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. soja (fx tamari)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Grønkål, bladselleri

Håndfuld 3: Linser, oksefars

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, tandoori-krydderi, evt. soja

Inden du går igang

Sæt vand over til belugalinser. Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl linserne samt alt grønt.

Belugalinser med grønt
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min.

  1. Rib grønkålen, og hak den fint. Snit bladselleristænglen i tynde skiver. Vend kål og bladselleri sammen med ½ spsk. olivenolie, lidt eddike, salt, peber og evt. lidt soja. Anret det på et fad.

  1. Hæld evt. overskydende vand fra linserne, og tag halvdelen af linserne fra i en lufttæt beholder til dag 4.

  1. Krydr resten af linserne med eddike, salt og peber. Kom linserne henover kål og bladselleri.

Hakkebøf med grøntsager
  1. Pil og hak hvidløget. Form kødet til 1 stor hakkebøf eller 2 mindre.

  1. Opvarm 1 spsk. olie på en pande, og steg hakkebøfferne i 3-4 min. på hver side. Tilsæt hvidløg de sidste 2-3 min., og krydr med salt og peber. Tag bøfferne af panden, og tør panden af.

Stegte tandoori-kartofler
  1. Skær kartoflerne i kvarte. Opvarm 1 spsk. olie på panden, og steg kartoflerne let gyldne i 5-6 min. Drys med masser af tandoori-krydderi, salt og peber.

Servering

Anret hakkebøf toppet med linser og grønt, og spis stegte tandoori-kartofler til.

-