Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf med ovnbagte kartofler, tzatziki og melonsalat med agurk

Hakkebøf med ovnbagte kartofler, tzatziki og melonsalat med agurk

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 bagekartofler (skuret og i både)
  • ½ pose gulerødder (halvdelen i stave og resten revet groft)
  • 1 agurk (½ groft revet og resten i små tern)
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • ½ citron (i både)
  • ½-1 fed hvidløg (se køkkennote – presset)
  • 3 eller 5 hakkebøffer
  • 1 løg (i tynde både)
  • ½-1 cantaloupe-melon (i tern eller smalle både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvidløg er jo en fast del af en tzatziki, men mange børn stejler, hvis hvidløgssmagen bliver for vild. Prøv at skrue ned for hvidløget (eller helt at tage det ud), og tilsæt et nip karry eller paprika i stedet.

1. Tænd ovnen på 200 grader, og klargør kartoflerne som angivet i ingredienslisten.

2. Kom kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag dem gyldne og møre i ovnen, ca. 35 minutter.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og melonen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i en skål.

4. Kom den revne agurk i en sigte, drys med et nip salt, og pres den med hænderne for at frigøre lidt af væden fra agurken.

5. Rør en tzatziki af revet agurk, græsk yoghurt, lidt citronsaft, salt, peber og evt. ½-1 presset fed hvidløg (se køkkennote). Kom tzatzikien i en skål.

6. Varm lidt olivenolie op på en pande. Krydr hakkebøfferne med salt og peber, og steg dem i 2-3 minutter på hver side. Kom løgbådene på panden, når du vender bøfferne.

7. Kom imens revne gulerødder på et fad, og fordel agurketernene og melonen henover. Dryp med olivenolie og evt. lidt citronsaft.

Servering
Server hakkebøf med tzatziki, ovnbagte kartofler og melonsalat med agurk, og spis gulerodsstave til.

-