Hakkebøf med rødbede-quinoasalat og æblesalsa
Opskrift
Ingredienser
-
Alle rødbederne (skuret)
-
1 æble (i små tern)
-
1 citron (skallen revet, resten halveret)
-
½-1 bundt kruspersille (hakket groft)
-
1 pakke hakket oksekød
-
1 bæger topping (fennikel og rødkål)
-
1 portion kogt quinoa (kogt på dag 2)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
HUSK
Til i morgen: Kom 100 g sorte bønner i en skål, og dæk med koldt vand. Lad bønnerne stå tildækket på køl natten over.
1. Sæt vand over til rødbeder, fx i en elkedel.
2. Skur rødbederne imens.
3. Kom rødbederne i en gryde, og dæk med kogende vand. Kog rødbederne i ca. 30 min., til de er møre.
4. Skyl og klargør æble, citron og persille som angivet i ingredienslisten. Vend æbletern med citronskal og hakket persille.
5. Form kødet til 2 hakkebøffer, og krydr med salt og peber.
6. Varm 2 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg hakkebøfferne i ca. 3 min. på hver side, til kødsaften er klar.
7. Gnub skindet af rødbederne, og skær dem i mundrette stykker.
8. Vend quinoaen med rødbederne og bægeret med topping. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Servering
Anret quinoasalaten på et fad, og top med æblesalsa. Servér salaten til hakkebøfferne.