Hakkebøf med tzatziki, kartofler og sprødt grønt
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 agurk
- 1 fed hvidløg
- 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
- ½ pose gulerødder
- 2 palermo-peberfrugter
- 1 rødløg
- 1 brev bali-krydderiblanding
- 1 pakke hakket kalvekød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Ælt eventuelt lidt hakkede krydderurter i kalvekødet, før du former det til bøffer.
Håndfuld 1+2: Agurk, gulerødder, peberfrugt, rødløg
Håndfuld 3: Hakket kalvekød
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør, græsk-inspireret yoghurt
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, bali-krydderi
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne.
Kog kartoflerne ca. 12-14 min. i saltet vand.
Tag halvdelen af de kogte kartofler fra, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen.
Vend resten af kartoflerne med 1 spsk. smør.
Riv halvdelen af agurken. Drys den revne agurk med lidt salt, og pres saften fra med hænderne.
Pil 1 fed hvidløg, og pres det. Rør yoghurten med revet agurk, og smag til med hvidløg, salt og peber.
Skræl gulerødderne, og skær gulerødder og peberfrugter i strimler. Pil og skær rødløget i små tern. Skær resten af agurken i små tern.
Vend gulerødder, peberfrugt og rødløg med lidt bali-krydderi, et par dråber olivenolie og lidt eddike. Anret på et fad, og top med agurker.
Form kødet til 3 bøffer. Krydr med salt, peber og et drys bali-krydderi.
Varm en pande op, tilsæt 1-2 spsk. olivenolie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side, til de er gennemstegte.
Servér hakkebøf med tzatziki, kartofler og sprødt grønt.