Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøffer med bløde løg og salat med kærnemælksdressing

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 4 almindelige gule løg
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • ½ pose gulerødder
  • ½ rød egebladsalat
  • 1 bæger kærnemælk

Tjek at du selv har

  • Havsalt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
  • Sukker
Køkkentips

Økologi er vores platform, men mange af vores landmænd går skridtet videre med højere standarder som fx ved biodynamisk dyrkning, hvor der på forskellige områder stilles ekstra eller skrappere krav til dyrkningen. Vi besøger altid vores landmænd for at være sikre på, at de tager økologien lige så seriøst som os.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt. Skræl gulerødderne.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 14-16 min. Hæld vandet fra.

Hakkebøffer med bløde løg
  1. Pil løgene, og skær dem i fine både.

  1. Form 4 hakkebøffer. Varm smør op på en stor pande, og steg hakkebøfferne ved middel varme i 3-5 min. på hver side.

  1. Kom løgene på panden, mens hakkebøfferne steger, og lad dem stege med.

  1. Tag hakkebøfferne af panden, når de er færdigstegte, og hold dem lune. Tilsæt lidt ekstra smør, 2 spsk. eddike og 1 spsk. sukker til løgene, og steg videre i et par minutter.

Salat og kærnemælksdressing
  1. Skær imens gulerødderne i tynde skiver, og del salaten i mindre stykker. Vend gulerødder og salat sammen med lidt havsalt og 2-3 spsk. eddike, og kom det på et fad.

  1. Dryp kærnemælk over, og krydr med sort peber.

Servering

Servér hakkebøffer med kartofler, bløde løg og salat med kærnemælksdressing.

-