Hakkebøffer med løg-tomattopping, kartofler og grøn sauce
Ingredienser
- 1 pose kartofler
 - 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
 - 1 bæger pesto-kit (grønkål/persille/kerner)
 - 1 roséløg
 - 1-2 fed hvidløg
 - Alle tomaterne
 - 1 rulle oksefars med grøntsager
 
Tjek at du selv har
- Olivenolie
 - Salt
 - Peber
 - Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
 
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 14-16 min. – eller kog dem 12 min., og lad dem trække møre i vandet, 5-10 min.
Blend yoghurt og pesto-ingredienser sammen til en fin grøn sauce. Smag til med salt og peber, og kom saucen i en lille skål.
Pil løg og hvidløg, og skær dem i tynde skiver. Skær tomaterne i både. Form kødet til 3 hakkebøffer.
Varm 2 tsk. olie op i en bredbundet gryde, fx en sautérgryde, og sautér løget i 3-4 min. ved middel varme.
Vend hvidløg, tomater og 1-2 spsk. eddike sammen med løgene. Lad det hele simre sammen i ca. 2 min. Krydr med salt og peber.
Varm 2 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg hakkebøfferne ca. 4 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret hakkebøfferne på tallerkener, og fordel løg-tomattoppingen ovenpå. Nyd kartofler med grøn sauce ved siden af.