Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Hakkebøf med melonsalat, stegte padrón-pebre og knuste kartofler

Hakkebøf med melonsalat, stegte padrón-pebre og knuste kartofler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 galiamelon (udkernet, skrællet og i tern)
  • 1 pose rucola
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 8 padrón-pebre

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke en grillpande, og vil du gerne spare lidt på opvasken, så kan du stege hakkebøfferne på den almindelige stegepande, som du også bruger til padrón-pebre. Steg i så fald bøfferne i 1 tsk. olivenolie, og brug kun 1 tsk. olie, når du steger padrón-pebrene.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skyl kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i en gryde, hæld kogende vand over, og tilsæt salt. Kog kartoflerne i ca. 10 min., og lad dem trække i vandet i 5 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og melonen som angivet i ingredienslisten.

4. Vend melonen med rucolaen og rødløget i en skål, og krydr med peber.

5. Form 2 hakkebøffer af kødet, og krydr med salt og peber. Varm en grillpande godt op, og grill hakkebøfferne i ca. 3 min. på hver side.

6. Varm imens 2 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg padrón-pebrene ved høj varme, til de er let brændte i overfladen og falder lidt sammen, 4-5 min. Krydr med salt.

7. Afdryp kartoflerne. Tag halvdelen fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2. Knus resten af kartoflerne let.

Servering
Servér knuste kartofler med grillede hakkebøffer, padrón-pebre og melonsalat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her