Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøffer med persillesauce, kartofler og agurkesalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 agurk
  • Alle persillerødderne
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 rulle oksefars med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Honning
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og persillesauce, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 12-14 min. – eller kog dem 10 min., og lad dem trække møre i vandet, 5-10 min.

Agurkesalat
  1. Skær agurken i tynde skiver. Vend dem med lidt salt, og lad dem trække i en sigte i 10 min.

  1. Rør 2 spsk. eddike sammen med 1 tsk. honning i en skål. Dryp agurkerne godt for væde, og vend dem i dressingen. Krydr med peber.

Pureret persillesauce
  1. Skræl persillerødderne, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand. Kog persillerødderne helt møre, 10-15 min.

  1. Hæld halvdelen af vandet fra persillerødderne, men gem det. Blend persillerødderne med resten af kogevandet til en fin og ensartet puré.

  1. Pluk persillen, hak den fint, og kom den i persillesaucen. Du kan også blende persillen i puréen. Spæd evt. til med ekstra kogevand, til du har en god saucekonsistens. Smag til med salt og peber.

Hakkebøffer
  1. Form kødet til 2 hakkebøffer.

  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg hakkebøfferne ca. 4 min. på hver side ved middel varme, til de er brune udenpå og gennemstegte indeni (der er rødbede i farsen, så bøfferne vil se rødlige ud). Krydr med salt og peber.

Servering

Servér hakkebøfferne med kogte kartofler, persillesauce og agurkesalat.

-