Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøffer med pesto-kartofler og sprød salat med peanuts

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rødløg
  • 1 squash
  • 1 pesto-kit
  • 1 batavia-salat
  • 1 snackagurk
  • 1 pose ristede peanuts
  • 1 pakke hakket oksekød m. grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i en gryde, og dæk med kogende vand. Tilsæt salt, og kog kartoflerne knap møre under låg, ca. 10 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.

  1. Pil hvidløg og rødløg. Skær hvidløget i tynde skiver, og rødløget i tynde både. Skær squashen i tern.

Pesto og sprød salat med agurk og peanuts
  1. Blend pesto-ingredienserne med ½-1 dl olivenolie, fx med en stavblender direkte i bægeret. Justér evt. med lidt vand eller mere olie, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

  1. Pluk salaten groft, og skær agurken i tern. Anret salaten på et fad, og top med agurk. Dryp salaten med lidt eddike og lidt olivenolie, og drys med ristede peanuts.

Hakkebøffer og pesto-kartofler
  1. Form kødet til hakkebøffer, og krydr dem med salt og peber.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Tilsæt squash, hvidløg og rødløg de sidste par minutter. Tag bøfferne af, og steg grøntsagerne et par minutter mere.

  1. Hæld vandet fra de nye kartofler, og vend dem med pestoen.

Servering

Servér hakkebøffer med stegte grøntsager og pesto-kartofler. Nyd sprød salat med peanuts til.

-