Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret kylling og quinoa-tabbouleh med avocado og mynte

Krydret kylling og quinoa-tabbouleh med avocado og mynte

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1½-2 breve bangkok-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 batavia-salat (snittet)
  • 1 agurk (i små tern)
  • Alle tomaterne (i tern)
  • 2 avocadoer (i tern)
  • ½-1 bundt mynte (hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Avocadoerne du har fået med er formodnede og bør være lige til at skære. Står du en anden gang med en avocado, der føles lidt hård, kan du med fordel lægge den i et frugtfad sammen med fx bananer, æbler og/eller tomater. De frugter udskiller en del ethylen, der får avocadoer til at modne hurtigere. Hvis du skal bruge dine avocadoer meget hurtigt, så læg dem i en pose sammen med frugten, og bind knude på posen.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og mynten som angivet i ingredienslisten. Kom alle grøntsagerne og mynten i en stor skål, hvor der også er plads til quinoaen.

4. Skær kyllingen i mindre stykker, og krydr den med bangkok-krydderi, salt og peber.

5. Varm 4 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg kyllingestykkerne ved god varme i 5-7 min., til kylligen er gennemstegt.

6. Vend den kogte quinoa med salat, agurk, tomater, avocado og mynte, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret quinoa-tabboulehen i skåle, og top med krydret bangkok-kylling.

-