Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Hakkebøffer, grønkålssalat med fennikel og champignonsauce med fløde og blå ost

1 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønkål
  • 1 fennikel
  • 1 løg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 stykke Lindbjerg-blåskimmelost
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • ½ bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. smør
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne og rosmarinen. Børst evt. svampene.

Grønkålssalat med fennikel
  1. Rib grønkålen, og hak bladene mellemfint. Halvér fenniklen, og snit den i ultratynde skiver, fx på et mandolinjern.

  1. Rør 1 spsk. olie med 1-2 spsk. eddike i en salatskål, og vend grønkål og fennikel grundigt i dressingen. Smag godt til med salt og peber.

Hakkebøf med champignonsauce
  1. Pil løget, og hak det fint. Træk nålene af rosmarinen, og hak dem let. Skær den blå ost i små tern.

  1. Form kødet til en hakkebøf. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olie eller smør, og steg hakkebøffen i ca. 3 min. på hver side ved middel varme. Krydr med salt og peber, og tag den af panden.

  1. Kom ½ spsk. smør eller olie på panden, og steg løg og champignoner, til de bruner, ca. 3 min. Hæld fløde ved, tilsæt ost og rosmarin, og kog op under omrøring

  1. Lad saucen simre, til den tykner en lille smule. Smag til med salt og peber.

Servering

Spis hakkebøffen med champignonsauce, og nyd salaten ved siden af.

....
Idékassen