Hakkebøffer og pasta med flødetomater og basilikum
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 3 tomater
- 1 broccoli
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. sort peber
Sæt vand over til pasta og broccoli, og skyl alt grønt.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Form oksefarsen til 1 hakkebøf pr. person.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet gyldent og gennemstegt ved middel varme, 4-5 min. på hver side. Hold det lunt mellem 2 tallerkener indtil spisetid, og tør panden af.
Skær tomat i grove stykker. Skær broccoli i buketter, skræl stok, og skær i grove stykker. Pluk persille, hak den groft og kom i en skål.
Kom broccoli i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp den mør under låg, 4-5 min. Dræn vandet fra.
Varm panden fra hakkebøffer op igen, tilsæt olie, og steg tomater i 2-3 min.
Tilsæt fløde og vand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl], og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og cremet, 4-5 min. Smag til med salt og evt. sort peber.
Anret pasta på tallerkener, og top med flødetomater. Drys med persille, og servér hakkebøffer og broccoli til.