Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Harira - Spicy tomatsuppe med kikærter, mynte og brød

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion iblødsatte kikærter
  • Alle de store tomater
  • 2 løg
  • 4-5 fed hvidløg
  • 2 auberginer
  • Alle gulerødderne
  • 1 brev tikka-karrypasta
  • 2 dåser tomatpuré
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 2 bundter mynte

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sukker
Køkkentips

Du behøver ikke bage tomaterne til suppen først, men når nu ovnen er tændt, synes jeg, det er lækkert at intensivere tomaternes smag en smule, inden de tilsættes. Denne suppe handler netop om at få den intense smag af tomat til at harmonere med god krydring.

Karry-pastaen er potent, så hvis du ikke er til alt for spicy mad, så start med at dosere en smule. Du kan altid putte lidt mere i til sidst.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, sæt vand over til kikærter, og skyl grøntsagerne og mynten.

Kikærter og grønt
  1. Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne. Kog dem møre i rigeligt letsaltet vand, 30-35 min. Gem kogevandet til suppen.

  1. Skær de store tomater i grove både, drys dem med lidt salt, og bag dem i ovnen i 10-15 min.

  1. Pil løg og hvidløg. Skær løg, hvidløg, auberginer og gulerødder groft.

Suppebase
  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg løg, hvidløg, auberginer og gulerødder i 4-5 min., til løget er klart. Det må gerne tage lidt farve.

  1. Tilsæt karrypasta, 1-2 tsk. salt og tomatpuré til gryden, og steg videre i yderligere 1-2 min. Tilsæt bagte tomater og 4-6 dl af kogevandet fra kikærterne, og lad suppebasen simre videre, indtil kikærterne er færdigkogte.

Brød, toppings og færdiggørelse af suppe
  1. Stænk imens brødene med lidt vand, og varm dem i ovnen i 4-5 min.

  1. Halvér cherrytomaterne, og vend dem med lidt olivenolie, salt og sukker. Pluk mynten, og snit den fint.

  1. Blend suppebasen, evt. med en stavblender direkte i gryden. Tilsæt kikærterne, og supplér med kogevand, til suppen er tyktflydende. Smag til med salt og evt. mere karrypasta.

Servering

Fordel suppen i skåle, og top med cherrytomater og mynte. Nyd brødet til.

-