Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hele kyllingelår med ovnstegte kartofler, squashcreme og majskolbe

3 personer

Ingredienser

  • 5 bagekartofler
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 pakke hele kyllingelår sous vide
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 roséløg
  • 2 squash
  • 2 majskolber

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartofler grundigt.

Ovnstegte kyllingelår med kartofler
  1. Skær kartofler i skiver a ½ cm. Pluk og hak rosmarin.

  1. Vend kartofler og rosmarin med lidt olivenolie i et rummeligt ovnfast fad, evt. foret med bagepapir, og krydr med lidt salt. Bag kartoflerne i ovnen i 10-15 min.

  1. Tag fadet med kartofler ud af ovnen. Placér kyllingelår med skindsiden opad mellem kartoflerne, og bag det hele i ovnen i yderligere 15-20 min.

Squashcreme
  1. Pil hvidløg og roséløg. Skær hvidløg i tynde skiver, og skær roséløg i tynde både. Riv squash groft.

  1. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér løg og hvidløg ved middel varme i 5 min., uden at det tager for meget farve. Tilsæt squash, og sautér videre i 2-3 min.

  1. Skru ned for varmen, og lad det simre i ca. 8 min. Rør af og til, og dryp evt. med 1-2 spsk. vand, hvis det ser ud til at brænde på. Lad squash blive så mør, at konsistensen nærmest er cremet. Krydr med salt og peber.

Majskolbe
  1. Træk yderbladene af majskolben, og del kolben på midten. Kog majsene i en gryde med letsaltet vand i 5-6 min., og afdryp.

Servering

Anret squashcreme på tallerkener, og kom ovnstegte kyllinglår og kartofler ovenpå. Servér majskolbe til.

-