0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Ovnstegt kylling med bagt hokkaido, kartofler og rosmarin

Ovnstegt kylling med bagt hokkaido, kartofler og rosmarin

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ kvist rosmarin (bladene plukket fra stilken)
  • 1 kyllingelår
  • ½ hokkaido-græskar (halvdelen i tynde strimler, resten i både)
  • Resten af gulerødderne (skrællet eller skuret og i grove stave)
  • ½ løg (i grove både)
  • 1 pose kartofler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber
  • honning
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Vær opmærksom på, at retten, du skal lave i dag, tager længere tid at lave end de sædvanlige 30 minutter. Det meste er dog tid i ovnen, så du kan nå at dække bord eller se videre på din yndlings TV-serie, imens kyllingen steger.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Hokkaido-græskar, gulerødder, løg

Håndfuld 3: Kyllingelår

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, evt. smør

Smagsgivere: Rosmarin, salt, peber, honning, eddike

1. Tænd ovnen på 200 grader, og pluk rosmarinen.

2. Kom kyllingelåret i et ovnfast fad, og vend den med lidt rosmarin, 1 spsk. olivenolie og et drys salt. Hæld ½ dl vand i bunden af fadet.

3. Sæt straks kyllingen i ovnen, og steg den i ca. 50 minutter, til den er gylden og gennemstegt. Har din ovn grillfunktion, kan du give sagerne et skud grill til sidst for at gøre skindet ekstra gyldent og sprødt.

4. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Sæt samtidig vand over til kartofler, fx i din elkedel.

5. Vend hokkaidobåde, gulerodsstave og løg med rosmarin, 1 spsk. olivenolie samt lidt salt og peber. Anret grøntsagerne på en bageplade med bagepapir.

6. Sæt grøntsagerne i ovnen sammen med kyllingen, og bag i 30-35 minutter, til det hele er mørt.

7. Kog kartoflerne møre i en gryde med saltet vand, ca. 15 minutter. Lad dem trække færdige, ca. 5 minutter. Afdryp kartoflerne, og tag halvdelen fra til dag 4.

8. Rør 1 spsk. eddike med ½ spsk. honning, ½ spsk. vand, lidt salt, friskkværnet peber og ½ spsk. olivenolie. Hæld det over de rå hokkaidostrimler, og lad dem trække til spisetid.

9. Del evt. låret i 2 stykker, når det er færdigstegt.

Servering
Anret stegt kylling med ovnbagt og råmarineret hokkaido og kogte kartofler, og nyd med en klat smør til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her