Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Helstegt fladfisk med citronsky, bronzefennikel, mandler og glaskål

1 personer

Ingredienser

  • ½ glaskål
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 pose mandler
  • 1 pakke flåede fladfisk
  • ½ citron
  • 1 bundt bronzefennikel
  • 1 bundt bladspinat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Køkkentips

Glaskål er en undervurderet grøntsag. Den er super sprød og har en dejlig mild kålsmag. Den er let at klargøre, den skal bare skrælles, og så kan den skæres ud i strimler, tern, skiver, trekanter eller lige hvad det skulle være.

Bemærk dog, at rod-enden har mange ufordøjelige fibre, som man bliver nødt til at skære væk. Den er som regel lidt mere spids, mens toppen ofte har små blade eller stængler, der får glaskålen til at minde lidt om en UFO.

Inden du går igang

Skyl grøntsager, citron og bronzefennikel.

Glaskålssalat
  1. Skræl glaskålen, og skær den i tern a 1 cm (se køkkentip). Skær bladsellerien i tynde skiver.

  1. Rør 1 spsk. olie med ca. 1 spsk. eddike i en salatskål, og vend glaskål og bladselleri i dressingen. Smag til med salt og peber.

Fladfisk med citronsky
  1. Hak mandlerne groft, og rist dem på en tør pande, til de er gyldenbrune og dufter. Tag dem af panden, og tør panden over.

  1. Varm panden op til middel varme, kom ½ spsk. olie på, og læg fisken på panden. Lad den stege stille og roligt, ca. 7 min. på den første side.

  1. Hak imens bronzefenniklen groft.

  1. Vend fisken forsigtig med en palet, dryp med 1 tsk. olie, og lad fisken stege i 4 min. på den anden side. Krydr imens fisken med salt og peber, drys med bronzefennikel, og pres citronsaften på panden. Tilsæt samtidig ½ spsk. smør, og ryst let i panden, så smørret fordeles og inkorporeres i citronsaften.

Dampet spinat
  1. Varm en sautérgryde eller pande op, tilsæt ½ spsk. olie, og sautér spinaten i et par minutter, til den falder helt sammen. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret en hel fisk på en tallerken, dryp med citronskyen fra panden, og drys med mandler. Nyd spinat og glaskålssalat ved siden af.

-