Herbes de provence-krydret schnitzel med knuste kartofler, marinerede porre og dampet grønkål
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 porre
- 1 hvidløgsfed
- ½ bundt bredbladet persille
- 1 bundt grønkål
- 1 pakke schnitzler af kamfilet
- 1 brev herbes de provence-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og porre, og skyl alt grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Flæk porre, skyl den godt mellem lagene, og skær den i stykker på ca. 3 cm. Skær hvidløg i tynde skiver. Hak persille groft.
Kog porrer i en sautérgryde med kogende letsaltet vand, til de er møre, ca. 4 min. Tag dem op med en hulske, og læg dem i en skål. Vend porre med persille, lidt olie og lidt eddike, og smag til med peber og evt. salt.
Kog de hele grønkålsblade helt møre. i det kogende vand fra porrerne, 4-5 min.
Hæld vandet fra grønkål (der må gerne være 1-2 spsk. vand tilbage i gryden), og vend kålen med hvidløg og lidt olie i gryden. Krydr med en anelse salt.
Varm en pande op med lidt olie, og steg kødet i 3 min. på hver side. Krydr begge sider med herbs de provence-krydderi, peber og lidt salt.
Anret kartofler, og giv dem et lille tryk med en gaffel, så skindet brister let. Top kartoflerne med marinerede porre. Spis dampede grønkålsblade og herbes de provence-krydret schnitzel til.