Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Herbes de provence-krydret schnitzel med tomat, kartofler og grønne bønner med persille

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 bundt flade bønner
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 pæretomater
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet
  • 1 brev herbes de provence-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Grønne bønner med persille
  1. Skær stilken af bønner. Pluk og hak persille groft.

  1. Kog bønner i en gryde med lidt letsaltet vand i ca. 4 min. Hæld vandet fra, og vend bønner med persille, lidt olie og lidt eddike. Krydr med peber og lidt salt.

Schnitzel og tomater med herbes de provence
  1. Halvér tomater langs 'ækvator', hvor stilken udgør en af polerne.

  1. Varm lidt olie op på en stor pande, og kom schnitzel ved. Læg tomater med skærefladen nedad ved siden af kødet.

  1. Steg schnitzel i ca. 3 min. på hver side, og krydr med salt, peber og ca. 1 tsk. herbes de provence-krydderi. Lad tomater stege i ca. 4 min. på hver side, og krydr også dem med salt, peber og lidt herbes de provence-krydderi.

Servering

Anret schnitzel og stegte tomater med kartofler og grønne bønner med persille.

-