Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hoisin-glaseret aubergine med ristet sesam og rissalat med koriander og lime

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 aubergine
  • 1 pose hoisinsauce
  • 1 rødløg
  • ½-1 grøn jalapeño-chili
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 brev ristet sesam

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Når vi taler om at glasere noget, mener vi som oftest, at fx en grøntsag pensles med en blanding af olie og noget, der indeholder sukkerstoffer. Når en sådan blanding udsættes for varme i ovnen, vil grøntsagens overflade begynde at se skinnende ud, dvs. glaseret. Er der meget sukkerstof i glaseringen, kan grøntsagen ligefrem få en lidt lækker klistret overflade, som i dagens opskrift med hoisin.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 225 °C, sæt vand over til ris, og skyl al frugt og grønt.

Glaseret aubergine og kogte ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 3 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Flæk auberginen på langs, læg den i et ovnfast fad, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag den gylden og mør i ovnen, 20-25 min., pensl med hoisinsauce, og bag i yderligere 5-10 min., til den er pænt glaseret.

Syltede rødløg
  1. Pil og skær rødløget i tynde både.

  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad rødløget trække i lagen til spisetid.

Rissalat
  1. Skær chilien i tynde skiver, og skær peberfrugten i strimler. Snit korianderen groft, og halvér limefrugten.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugten og chilien sammen, til det er mørt, 3-4 min. Smag til med salt og lidt limesaft.

  1. Vend risene sammen med stegt peberfrugt og chili, og smag til igen med limesaft og salt.

Servering

Anret de hoisin-glaserede auberginer på en tallerken, og top med ristede sesamfrø. Nyd ris med peberfrugt og chili ved siden af, og drys med frisk koriander.

-