Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hoisin-glaseret aubergine, østershatte og sorghum

Hoisin-glaseret aubergine, østershatte og sorghum

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine (flækket på langs)
  • 1 bakke østershatte (delt i store stykker, den groveste stok fjernet)
  • ½ bundt citrontimian (plukket)
  • ½ pose sorghum
  • 1 brev hoisinsauce
  • ½ bundt ramsløg (snittet fint)
  • ½ citron (revet skal og saft)
  • 1 pose ristede sesamfrø

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hoisinsauce er en sød og syrlig sauce, som oftest anvendes i det kinesiske køkken. Den smager hen ad den kinesiske krydderiblanding five spice, som på samme tid er sød, syrlig, salt, bitter og pikant.

1. Tænd ovnen på 215 °C til grøntsagerne.

2. Sæt vand over til sorghumkerner, fx i en elkedel.

3. Skyl og klargør auberginen, østershattene og citrontimianen som angivet i ingredienslisten.

4. Pensl skærefladerne på auberginen med olie, krydr med salt, og kom dem i et ildfast fad. Bag auberginen i ovnen i 14-15 min., til den er gylden og næsten mør.

5. Vend østershattene sammen med et godt drys citrontimianblade og en sjat olie i et ildfast fad. Krydr med salt og sort peber, og bag det i ovnen i 15-20 min., til det er gyldent og mørt.

6. Skyl sorghumkernerne, kom dem i en gryde med kogende vand, 2 dele vand til 1 del sorghum, og kog dem i 15-20 min. Hæld evt. overskydende vand fra den kogte sorghum.

7. Pensl auberginens skæreflader med hoisinsauce, og bag den mør og skinnende i ovnen i yderligere 5-10 min.

8. Skyl og klargør imens ramsløget og citronen som angivet i ingredienslisten.

9. Vend den kogte sorghum med ramsløg, og smag til med fintrevet citronskal, citronsaft og lidt salt.

Servering
Anret sorghum på en tallerken, og fordel glaserede auberginer og bagte østershatte ved siden af. Drys med ristede sesamfrø.

-