Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hotdogs med æbleremoulade og slaw

Hotdogs med æbleremoulade og slaw

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke salsiccia-pølser
  • 1 pose ærteskud (med stilk, plukket groft)
  • 1 æble (i små tern)
  • 1 grøn citron (halveret)
  • 1 pakke hotdogbrød
  • 1 bæger slawmix (savojkål, gulerod og rødløg)
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 1 bæger remoulade

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike eller balsamico)

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og find alle ingredienserne til dagens ret frem, imens den varmer op.

1. Vend pølserne med lidt olie på en bageplade med bagepapir, sæt pladen i ovnen, og varm pølserne igennem, 8-9 minutter.

2. Skyl og klargør ærteskuddene, æblet og citronen som angivet i ingredienslisten.

3. Læg hotdogbrødene på en rist over pølserne i ovnen, og lun dem i 4-5 minutter.

4. Vend slawmixen med yoghurten i en skål, og smag til med salt, masser af peber og saften af ½ citron.

5. Kom remouladen i en skål, vend æbleternene i, og smag til med salt, peber og saften af den anden halve citron.

Servering
Fyld de lune hotdogbrød med varme pølser, æbleremoulade og ærteskud. Server den friske coleslaw ved siden af.

-