Hotdogs med grøn topping og stegte søde kartofler
4 personer
Ingredienser
- 1 bæger søde kartofler i tern
- 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
- 1 spidskål
- 2 rødløg
- 2 pakker pølsebrød
- 2 glas ketchup
- 2 glas aioli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang
Find brødristeren frem til pølsebrødene, eller tænd ovnen på 180 °C. Skyl spidskålen.
Søde kartofler og pølser
Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie, og steg de søde kartofler 5-6 min. Krydr med salt.
Skub kartoflerne over i den ene side af panden, skru lidt ned for varmen, og rist pølserne 4-5 min., så de er stegte hele vejen rundt.
Grønt
Snit imens spidskål fint, og marinér det med lidt æbleeddike, salt og olivenolie. Pil rødløg, og hak det fint.
Pølsebrød
Lun pølsebrødene på brødristeren (vend dem hyppigt), eller varm dem i ovnen, 2-3 min.
Servering
Skær brødet op, og læg kyllingepølsen i. Top med ketchup, aioli, spidskål og hakkede rødløg. Servér de stegte søde kartofler ved siden af.