Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hotdogs med lyn-ketchup og blomkålssalat med avocado

Hotdogs med lyn-ketchup og blomkålssalat med avocado

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (hakket)
  • 1 bakke cherrytomater (i halve)
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pakke veganske frankfurtere
  • 1 pakke bánh mì-brød
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • ½ blomkål (i tynde skiver)
  • 1 hjertesalat (i grove stykker)
  • 1 avocado (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • sukker eller brun farin

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal klargøre blomkålen, så skær gerne buketterne fri fra stokken, før du skærer dem i skiver – så er det lidt nemmere. Det gør ikke noget, hvis blomkålen smuldrer, når du skærer den, men brug både skiver og smulder i salaten.

Inden du går igang: Tænd ovnen på 180 °C, eller find en brødrister frem til brødene. Find en pande, en kasserolle og alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Pil og hak løget. Skyl tomaterne, og skær dem i halve.

2. Varm lidt olie op i en kasserolle, og sautér løget i 2-3 min. Tilsæt tomaterne og et par spsk. vand, læg låg på, og kog det i et par minutter, til tomaterne koget let ud.

3. Smag lyn-ketchuppen til med eddike, salt, peber, lidt BBQ-krydderi og lidt brun farin eller sukker. Kom den i en skål, og lad den køle lidt af.

4. Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg pølserne gyldenbrune, 6-8 min. i alt.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

6. Varm báhn mì-brødene i ovnen i 3-4 min., eller lun dem på en brødrister.

7. Rør imens 2-3 spsk. olivenolie og 2-3 spsk. eddike med hvidløget i en salatskål, og vend blomkål, hjertesalat og avocado med dressingen. Smag salaten til med salt og peber.

Servering
Flæk brødene næsten helt igenne, og kom en frankfurter i hvert brød. Top med masser af grov lyn-ketchup, og spis blomkålssalaten til.

-