Hotdogs med cremet kraut og melonsalat med belugalinser
Ingredienser
- 1 pose belugalinser
- ½-1 fed hvidløg
- 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)
- 1 bæger creme fraiche
- 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
- 1 vandmelon
- 1 agurk
- ½ bundt frisk oregano
- 1 pakke pølsebrød
- ½ bundt forårsløg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx hvidvinseddike)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, eller find en brødrister frem til pølsebrød. Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt al frugt og grønt.
- Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Dræn vandet fra. 
- Pil hvidløget, og riv det fint. Hak slawmixen fra bægeret groft. Rør slawmixen sammen med creme fraichen, og smag til med salt, peber og en smule hvidløg. 
- Varm lidt olie op på en pande, og steg kyllingepølserne ved middel varme i 10-15 min., eller til de er gyldne og gennemvarme. 
- Flæk melonen, skær den i både, og skær skrællen af. Skær melonkødet og agurken i grove chunks. Pluk oreganoen, og hak den groft. 
- Vend melon, agurk og oregano med lidt olivenolie, en smule eddike, salt og peber, og anret det på et fad med de lune belugalinser. 
- Varm brødene i ovnen i 3-4 min., eller lun dem på brødristeren. 
- Snit forårsløgene fint, og kom dem i en skål til topping. 
Sæt hele herligheden på bordet, og saml selv din hotdog med kyllingepølse, cremet kraut og forårsløg. Nyd melonsalaten til.