Hotdogs med cremet kraut og melonsalat med belugalinser
Ingredienser
- 1 pose belugalinser
- ½-1 fed hvidløg
- 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)
- 1 bæger creme fraiche
- 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
- 1 vandmelon
- 1 agurk
- ½ bundt frisk oregano
- 1 pakke pølsebrød
- ½ bundt forårsløg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx hvidvinseddike)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, eller find en brødrister frem til pølsebrød. Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt al frugt og grønt.
Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Dræn vandet fra.
Pil hvidløget, og riv det fint. Hak slawmixen fra bægeret groft. Rør slawmixen sammen med creme fraichen, og smag til med salt, peber og en smule hvidløg.
Varm lidt olie op på en pande, og steg kyllingepølserne ved middel varme i 10-15 min., eller til de er gyldne og gennemvarme.
Flæk melonen, skær den i både, og skær skrællen af. Skær melonkødet og agurken i grove chunks. Pluk oreganoen, og hak den groft.
Vend melon, agurk og oregano med lidt olivenolie, en smule eddike, salt og peber, og anret det på et fad med de lune belugalinser.
Varm brødene i ovnen i 3-4 min., eller lun dem på brødristeren.
Snit forårsløgene fint, og kom dem i en skål til topping.
Sæt hele herligheden på bordet, og saml selv din hotdog med kyllingepølse, cremet kraut og forårsløg. Nyd melonsalaten til.