Hotdogs med kyllingepølser, lynsyltet agurk og avocado-tomatsalat med æg
Opskrift
Ingredienser
-
1 æg
-
1 pakke kyllingepølser med fennikel
-
1 pakke grove pølsebrød
-
½ rødløg
-
Resten af tomaterne
-
½ avocado
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
sukker
-
sennep, ketchup og aioli
Sådan gør du
Køkkennote: I dag får du hotdogs i et fint balanceret måltid. Du kan øve dig i at mærke efter sult og mæthed i måltiderne. Mærk f.eks. efter, om du har brug for ét eller to pølsebrød. Appetitten kan sagtens være forskellig fra dag til dag, og man er aldrig forpligtet til at spise mere, end til man er mæt. Eventuelle rester kan anvendes til frokost næste dag.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Snackgurk, rødløg, pæretomater Håndfuld 3: Æg, kyllingepølser Håndfuld 4: Grove pølsebrød Fedt: Olivenolie, avocado, evt. aioli Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, evt. sennep og ketchup |
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem til pølsebrødene. Sæt vand over til æg, og skyl grøntsagerne.
Lynsyltede agurker
1. Skær agurken i tynde skiver. Kom dem i en skål, og drys med lidt salt.
2. Kog ½ dl eddike og ½ dl sukker op under omrøring, til sukkeret er opløst. Krydr med friskkværnet peber, og lad lagen køle lidt af. Hæld lagen over agurkeskiverne, og lad dem trække til spisetid.
Kyllingepølser og æg
3. Kog ægget hårdkogt, ca. 10 min. Køl det kogte æg i koldt vand, pil dem, og skær det i kvarte.
4. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg pølserne i 8-10 min., til de er gennemstegte.
5. Lun pølsebrødene i ovnen i ca. 5 min., eller giv dem en tur på brødristeren.
Avocado-tomatsalat med æg
6. Pil rødløget, og hak det fint. Kom det i en lille skål til servering. Skær tomaterne i skiver. Skær avocadoen i skiver eller i tern.
7. Kom tomatskiver på et fad. Top med avocado og kvarte æg. Dryp med lidt eddike og et par dråber olivenolie, og krydr med friskkværnet peber.
Servering
Sæt det hele på bordet, og saml selv hotdogs med kyllingepølser, lynsyltede agurker og rødløg. Giv gerne lidt ketchup, sennep og en klat aioli til, hvis du har. Nyd avocado-tomatsalat med æg ved siden af.