Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Hotdogs med kyllingepølser, bagte søde kartofler og avocado-topping

3 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • 2 rødløg
  • 1 avocado
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lime
  • 1 forårsløg
  • 1 rød chili
  • 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og ost
  • 1 pakke pølsebrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.

Bagte søde kartofler og rødløg
  1. Skræl de søde kartofler, og skær dem i både. Pil rødløgene, og skær også dem i både. Kom begge dele på en bageplade med bagepapir, vend med olivenolie, og drys med salt og peber.

  1. Bag søde kartofler og rødløg 25-30 min. i ovnen, til det er mørt og let gyldent.

Avocado-topping
  1. Skær avocadoen og peberfrugten i små tern. Halvér limefrugten, og snit forårsløget i tynde skiver. Snit chilien fint, og kom den i en lille skål.

  1. Vend avocado med peberfrugt, limesaft, forårsløg, lidt olivenolie, salt og peber.

Kyllingepølser og pølsebrød
  1. Opvarm olivenolie på en pande, og steg kyllingepølserne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

  1. Varm imens pølsebrødene 4-5 min. i ovnen.

Servering

Servér hotdogs med kyllingepølser toppet med avocado og peberfrugt. Spis bagte søde kartofler og rødløg til samt et drys frisk chili til dem, som har lyst.

Idékassen
-