Hotdogs med kyllingepølser, syltede tomater, agurkesalsa og ovnfritter
Ingredienser
- 2 bagekartofler
- Alle de grønne tomater
- 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
- 1 løg
- 1 madagurk
- 1 bakke karse
- 1 pakke pølsebrød
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (lageredikke og fx hvidvins- eller æbleeddike)
- Sukker
- Evt. ketchup og sennep
Krydr gerne dine syltede tomater med fx timian, citronskal, korianderfrø, tørret chili eller en brugt vaniljestang.
Tænd ovnen på 220 °C, varmluft, og skyl grøntsager og karse.
- Skær kartoflerne i slanke både, og vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne, ca. 35 min. 
- Skær tomaterne i både. 
- Kog 1 dl sukker, 1 dl lagereddike og evt. krydderier (se køkkentip) op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet. 
- Kom tomaterne i den varme lage, og lad dem simre med i ½-1 min. Hæld lage og tomater på et sylteglas eller i en bøtte, og lad det trække indtil spisetid. 
- Steg imens pølserne i lidt olie på en varm pande, til de er gennemvarme, 8-10 min. 
- Pil imens løget, og hak det fint. Kom det i koldt vand, og lad det trække i 4-5 min. Skræl imens agurken, og skær den i små tern. Klip karsen. 
- Varm pølsebrødene 2-3 min. i ovnen, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune i et rent viskestykke. 
- Afdryp løget grundigt. Vend agurk og løg med 1 tsk. sukker, 2 spsk. eddike, salt og peber. Vend karse i salsaen lige inden spisetid, og smag til. 
Saml hotdogs med pølse, creme fraiche, syltet tomat og agurkesalsa, og spis kartofler til – gerne med lidt ketchup og sennep, hvis du har.